Gør teksten større
Gør teksten mindre
Udskriv
Katten med til udlandet

Hvis man vælger at tage katten med på ferie indenfor EU, skal katten udstyres med et EU pas. Ordningen træder i kraft den 3. juli 2004.

For at få et pas er der nogle regler, der skal overholdes.

  • Katten skal kunne identificeres med enten en letlæselig tatovering eller være chipmærket
  • Katten skal ledsages af et pas udfærdiget af en dyrlæge, hvoraf det fremgår, at katten er vaccineret mod rabies (hundegalskab). Vaccinationen skal være mindst 1 måned gammel og ikke ældre end 12 måneder.
  • Katte under 3 måneder kan transporteres uvaccineret, hvis de ledsages af et pas og siden fødslen har befundet sig på fødselsstedet, uden kontakt med vilde dyr eller ledsages af sin mor, som den stadig er afhængig af.

Før du rejser, er det altid en god idé at kontakte din dyrlæge eller Fødevaredirektoratet om de indførselsregler, der gælder for det land, I skal rejse til, samt for de lande, I eventuelt skal køre igennem.

Mere information fås hos: www.foedevarestyrelsen.dk

At rejse med kat over Øresund

I sommervarmen vælger mange at rejse og sommetider vil man gerne medbringe katten. Går rejsen over Øresund, er der imidlertid visse regler der skal tages højde for:

Til Sverige:

Regler for indførsel af kat til Sverige forudsætter:
  • at dyret er identitetsmærket med mikrochip eller letlæselig tatovering
  • at dyret har et dyrepas, som dyrlæge udsteder
  • at dyret har en gyldig vaccination mod rabies
  • at dyret er testet for antistoffer mod rabies tidligst 120 dage og senest 365 dage efter seneste vaccination
  • at dyret har gennemgået en ormekur mod bændelorm hos en dyrlæge højst 10 dage før indførslen.
Vil du have mere information, kan du besøge Jordbruksverkets netsted her eller ringe til Jordbruksverkets direkte telefon for hunde- og kattespørgsmål på tlf. 0046-36 15 55 33.

Via Sverige til Bornholm:

Når man rejser i bil gennem Sverige til eller fra Bornholm, kan man tage sin ID-mærkede, men uvaccinerede kat med. Katten skal have gennemgået en ormekur, og behandlingen skal attesteres af en autoriseret dyrlæge. Turen gennem Sverige må dog ikke vare mere end fire timer, og dyr uden vaccinationer må ikke forlade bilen under turen.

For at medbringe en uvaccineret kat i bilen, skal man udfylde en særlig blanket, som man bestiller hos Jordbruksverket i Sverige. Den hedder "Djurägarförsäkran vid genomfart till/från Bornholm med hund/katt i bil". Dyreejeren skal aflevere blanketten til toldmyndigheden ved indrejsen til Sverige.
Rejser man til eller fra Bornholm med bus eller tog er der ingen undtagelsesregler. Så gælder samme regler som ved midlertidig indførsel af kat til Sverige: Katten skal have gyldige vaccinationer, have gennemgået en ormekur og være ID-mærket. Man skal desuden medbringe en helbredsattest og en skriftlig tilladelse fra Jordbruksverket.

At pendle med kat:

For pendlere, som tager deres kat med over Sundet, gælder de samme betingelser som ved en enkelt rejse. Der er ikke mulighed for at søge om dispensation. Pendlere kan derimod bruge en speciel helbredsattest til deres kat. I stedet for 10 dage er den gyldig i fire uger. Pendleren behøver kun at melde sig personligt hos toldmyndigheden, den første gang han/hun medbringer katten over Øresund.

Del på Facebook



Vi har internater i Aalborg, Slagelse og Brøndby.

Vælg dit nærmeste internat ved at klikke på den blå prik, der er tættest på, hvor du bor.

Herefter vil du altid kunne se, hvis der er noget nyt fra internatet i denne boks.

29/9FremlystFrederiksbergTrefarvet
28/9FremlystKøbenhavn STrefarvet
23/9EfterlystFrederiksbergUbeskrivelig
23/9EfterlystKøbenhavn STrefarvet
21/9FremlystKøbenhavn SRød

Flere historier



You Me Shopping





9220 4200 2605