Vi havde fået en ny sag: "kat på loftet i Danske Bank".

Da vi ankom sen eftermiddag, fortalte de ansatte, at de kunne høre katten gå oppe på loftet. Men da vi kom op på loftet, var der ingen kat at se, så vi valgte at sætte en fælde derop med lækker mad i og lade den stå natten over. Vi bad de ansatte om at tjekke fælden som det første, når de mødte næste morgen.

Overraskende nok var der ikke gået kat i, så vi skiftede maden ud og lod fælden stå resten af dagen og natten igennem, uden resultat. Det blev weekend og intet spor af katten. Hvor var den, hvordan var den kommet ud, og hvordan var den egentlig kommet ind? Vi satte mad og vand oppe på loftet og nede i lokalet til weekenden, og de ansatte ville få rengøringsdamen til at holde øje og give besked mandag, hvis hun så den.

Mandag morgen fik jeg et opkald om, at rengøringsdamen havde set en stor, sort hankat spankulere igennem lokalet om søndagen, som om intet bekymrede den. Hun havde lukket den inde i depotrummet, hvorefter hun ringede til bankchefen. Han tog ud sammen med en kollega for at finde katten. Men ingen kat var at finde!  Da jeg kom derud mandag formiddag, gennemrodede jeg alle kroge og kasser, men ingen katte. Rengøringsdamen var 100% sikker på at hun havde lukket katten inde på depotrummet, og da der var tremmer for vinduet og udover reoler kun få kasser med papir og kontorsager i,  var det en gåde hvor katten nu var. Jeg satte en fælde med mad i, men ingen kat det næste døgn. Havde rengøringsdamen lukket katten ud og ikke turdet sige det? Det var mit eneste gæt, for katten befandt sig ikke i banken mere. Vi lod mad og vand stå et par dage, men det blev ikke rørt.

To dage efter havde jeg en grinende bankdame i røret: "du tror det er løgn, men nu har vi endnu en kat på loftet". Jeg kørte forbi banken igen, og de fortalte, at få minutter efter de var mødt, havde katten trådt en loftplade ud, som faldt ned på gulvet med et brag. Katten havde hængt i forpoterne og svinget frem og tilbage uden at falde ned, ind til den fik hevet sig op igen. Denne kat var grå og havde bagefter siddet og kigget på hende igennem hullet i loftet.

Jeg fik igen lirket en fælde op på loftet med lækker mad i, og senere på dagen ringede personalet til mig og sagde, at nu var katten gået i  fælden, og at de havde lagt tæppe over. Jeg kørte forbi og sammen fik vi den ned af trappen. Jeg satte den på bordet i køkkenet, løftede tæppet og en smuk grå kat med grønne øjne kiggede på mig og sagde mijauv. Jeg stak stille en hånd ind til den og kunne nusse den. Jamen, den er så tam, sagde jeg.

Helle Nielsen, katteinspektør på Sjælland.

Jeg tog katten med ind til vores internat, hvor det viste sig, at katten hverken var steriliseret, chippet eller øremærket, men hun var en dejlig kælen kat, som jeg håbede, nogen savnede. Jeg kørte derfor ud samme dag og satte fremlysningssedler op i området omkring banken. Men efter 14 dage, var der ingen opkald fra en glad ejer der savnede sin lille søde kat. Underligt og ikke til at forstå. Men nu var Mis Danmark på internatet, og vi fandt senere en sød familie til hende, hvor hun i dag trives. Hun var selvfølgelig inden da blevet steriliseret hos vores dyrlæge - og øremærket - så skulle hun få lyst til at besøge en bank igen, ville man denne gang via øremærket kunne ringe til ejeren.

Bankchefen havde bagefter haft fat på viceværten, og de havde fundet ud af, at kattene kunne kravle op på taget via et træ og ind på loftet via et mindre hul under taget. Træet blev nu fældet og hullet lukket, og ingen katte har siden besøgt den Danske Bank.