Fejlmeddelelse

Notice: Undefined offset: 1 in drupal_settings_initialize() (line 774 of /data/602611642/includes/bootstrap.inc).

Hvorfor bør jeg få min kat vaccineret?

Skrevet af Dyrlæge Therese Servé Wilbert for Kattens Værn

Fordi du derved beskytter din kat mod nogle meget alvorlige kattesygdomme, hvoraf nogle af dem kan være dødelige. Vaccinerne påvirker kattens immunforsvar og forbereder det til at modstå sygdomme. Samtidig dækker en sygdomsforsikring kun, hvis din kat er vaccineret.

 

Hvilke sygdomme beskytter vaccinen mod?

 

Hvornår skal min killing vaccineres?

Killinger har en medfødt immunitet fra deres mor og får tillige antistoffer via mælken. Denne immunitet holder dem beskyttet mod nogle sygdomme, indtil de er ca. 14 uger. Men samtidig blokerer de delvist virkningen af den vaccine som killingen skal have i 12 ugers alderen. Derfor gives endnu en vaccine en måned efter, så fuld beskyttelse opnås. Herefter skal killingen først vaccineres igen, når den er fyldt 1 år.

 

Hvornår skal min voksne kat vaccineres?

Når din kat har fået vaccine med fuld dækning ved 1 års alderen, vil din kat være dækket mod nogle sygdomme i 1 år og andre sygdomme i 3 år.

  • Chlamydia beskyttelsen varer i 1 år
  • Kattesyge og Katteinfluenza varer i 3 år.

 

Kan min kat blive vaccineret hvis den er syg?

Nej, din kat skal være helt rask for at kunne klare at blive vaccineret.

 

Kan min kat blive vaccineret hvis den er drægtig?

Ja, og det skal den faktisk helst, hvis ikke den er vaccineret i forvejen. Herved kan den give antistofferne videre til sine killinger. Dog er det ikke alle vacciner der må anvendes. Tal med din dyrlæge herom.

 

Bliver min kat syg af vaccinen?

Formentlig ikke. De fleste katte klarer vaccination uden bivirkninger, men enkelte får en allergisk reaktion hvor de evt. hæver ved indstik stedet. De kan også have et døgn eller to hvor de er lidt stille og spiser mindre end normalt. Ofte er det forbigående og uproblematisk.