Katteleksikon - Kattens Værn

Jeg vil gerne anskaffe mig en kat1

Jeg vil gerne anskaffe mig en kat, hvad skal jeg være opmærksom på?

Først og fremmest skal du tænke over, om du er klar til at engagere dig i en kat, der kan blive helt op til 20 år gammel. Dernæst skal du tænke på, om din bolig er et passende sted at have kat, om du er nok hjemme til at aktivere og kæle med katten hver dag og om du har den fornødne økonomi til foder, dyrlægeregninger, forsikringer mv.
Skrevet af Dyrlæge Therese Servé Wilbert for Kattens Værn

Først og fremmest skal du tænke over, om du er klar til at engagere dig i en kat, der kan blive helt op til 20 år gammel.

Dernæst skal du tænke på, om din bolig er et passende sted at have kat, om du er nok hjemme til at aktivere og kæle med katten hver dag og om du har den fornødne økonomi til foder, dyrlægeregninger, forsikringer mv.

Hvordan vælger jeg katten

Du skal vælge, om du ønsker en racekat eller en huskat. Der kan være forskel på adfærden og disponering for sygdomme, du bør læse om racerne, inden du beslutter dig. Mange vælger den gratis killing fra bondegården, men man skal huske, at disse katte ofte ikke er undersøgt af en dyrlæge og derfor kan komme til, at koste mere i sidste ende, end f.eks. en kat fra et internat, der er fuldt undersøgt og konstateret sund og tam, neutraliseret (steriliseret/kastreret), vaccineret og parasitbehandlet.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg har børn

Børn og katte kan sagtens have rigtig meget glæde af hinanden. Men helt små børn kan godt være lidt for hårdhændede ved katte og skal derfor være under opsyn, når de er sammen med katte. Desuden er det en god idé, at katten kan gå hen et sted og være alene, hvor børnene ikke kan følge efter. Både killinger og voksne katte kan trives med børn.

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg har hund eller kat i forvejen

Dyrene kan som regel sagtens lære at omgås hinanden på sigt, det tager bare tid og kræver tålmodighed hos ejeren. Sørg for langsom tilvænning, hvor katten kan gå hen et sted og være alene, hvor hunden eller den anden kat ikke kan følge efter. Brug evt. foder til at bringe dyrene sammen, hvor du fodrer dyrene samtidig med stor afstand og langsom mindsker afstanden. Se mere her

Det kan tage måneder at skabe et trygt miljø for dyrene, så giv ikke op. Hos Kattens Værn kan du altid kontakte os, vi giver altid gerne gode råd.

    Facebook
    Email
    Print