Ethvert bidrag hjælper

Du har hjertet på rette sted!

Ellers ville du slet ikke være her på siden…

Uanset om du har lyst til at bidrage med et lille eller stort beløb, er både vi og kattene taknemmelige!

Se nedenfor, hvad du kan gøre – og ikke mindst hvad dit bidrag går til.

Bidrag med fradrag

Her kan du indbetale mindre eller større donationer enten via betalingskort eller mobilepay.

Det er også muligt at vælge mellem en fast månedlig donation eller et engangsbeløb.

Når du yder bidrag har du mulighed for at fratrække beløb på op til kr.  18.300,- i 2024 på din skattebillet – du skal blot sætte kryds i feltet for skattefradrag i formularen nedenfor.

Send kattene et MJAV

Vores katte elsker at få en besked på SMS, som de forstår!

Hvis du sms’er MJAV til 1919 får kattene kr 49,- til lidt ekstra omsorg og daglig pleje. 

Hvis du har mulighed for det, kan du automatisk sende kr 50,- hver måned, ved at sms’e KV50 til 1919.

Herved bliver du tilmeldt en automatisk betaling hver måned. Du kan naturligvis stoppe betalingen til enhver tid.

Din donation vil blandt andet hjælpe til med...

Indfangning af vildtlevende katte

Vores katteinspektører indfanger årligt knap 7.000 katte, der ikke har en ejer og et trygt hjem.
Kattene færdes i naturen – ofte under dårlige forhold. Katteinspektørerne vurderer kattene og bringer dem til vores dyrlæger på internaterne.

Internaterne

Personalet i de fire internater tilser og vurderer kattene, inspektørerne kommer ind med.
Medarbejderne sikrer, at kattene er egnet til at blive formidlet til nye familier, og de får den fornødne behandling og pleje, inden de kan adopteres af en katteglad familie.

Derudover er der den daglige drift og socialisering af kattene. Kun på den måde kan vi sikre, at alle katte har det godt – og at den kat, man får med hjem, er sund, frisk og klar til et godt liv med sin nye familie.

Katteklinikkerne

Vores kattevenlige dyrlægeklinikker hjælper hvert år tusindvis af katte.
De sikrer, at kattene undersøges, vaccineres, neutraliseres samt mærkes og registreres, inden de enten kan bortadopteres eller genudsættes til en fodervært, hvor den er fanget.